Forgængelighedens Museum
(2019)
En udstilling på Moesgaard Museum (1. februar - 26. maj. 2019) med antropologi og kunst fra Nepal, Tibet og Papa ny Guinea. Kuratering og udstillingsdesign er lavet i samarbejde med antropologerne Ton Otto, Cameron David Warner og Ulrik Høj Johsen.
Vi lever i en verden præget af forgængelighed: Intet varer evigt! De fleste mennesker er enige om det, selv om vi ofte vender det blinde øje til. Ting går i stykker og skal repareres eller erstattes, kulturer og værdier korroderer og erstattes af andre. På nuværende tidspunkt er der en stigende bekymring for menneskehedens fremtid og liv på jorden.
Folk forstår og håndterer forgængelighed på mange forskellige måder afhængigt af deres kulturelle opdragelse og deres religiøse overbevisning. Liv og genstande kan nedbrydes og henfalde, men hvad med åndelige ting, for eksempel den såkaldte evige sjæl og vores forbindelse til vores kære afdøde? Er forgængelighed noget som er godt, dårligt eller bare sådan det er?
Museer har samlinger af ting og informationer om dem, og de bevarer dem så godt som muligt, i princippet for altid.
Fotos: MOMU media/Søren Vestergaard.
I udstillingen Forgængelighedens museum følger vi tre antropologer, der ønsker at bringe gamle samlinger til livs og etablere deres nutidige værdi både i Danmark og i de lande, de kommer fra: Nepal, Papua Ny Guinea og Tibet. De gør de ved at organisere lokale udstillinger og diskutere disse samlinger i oprindelseslandene og ved at supplere de gamle samlinger med nye indsamlinger.
Resultatet af deres udforskninger viser en spændende og bred vifte af de forskellige måder, som folk beskæftiger sig med forgængelighed på i deres kultur. I Forgængelighedens museum vil vi blandt andet se, hvordan folk vælger visse varige materialer som cement for at indikere livet efter døden; hvordan de udfører ritualer ved hjælp af objekter, der skaber kontinuitet gennem tiden; hvordan de genbruger gamle former i moderne sammenhænge for at bevare minder og identiteter på trods af forandringer; og endelig hvordan de bruger forgængelige materialer til at vise en permanent ide, som i det spektakulære ritual om at lave og ødelægge en tibetansk sandmandala.
Måske findes det permanente ikke i selve tingene og materialerne, men i den måde vi bruger tingene til at videreformidle kulturel viden og betydning igennem generationer.
Vi lever i en verden præget af forgængelighed: intet varer evigt! Det gælder vores besiddelser, vores levemåder og også vores kroppe. Museer prøver at modvirke forgængelighed gennem deres samlinger. I denne udstilling, som jeg har været med til at kuratere og designe blander antropologerne Ulrik Høj Johnsen, Ton Otto og Cameron David Warner gamle og nye kunstværker og etnografiske samlinger for at vise, hvordan forskellige folk i de tre lande – Nepal, Papua Ny Guinea og Tibet – forholder sig til livets forgængelighed.